Kay Bojesen Abe x Nørgaard på Strøget
Kay Bojesens ikoniske Abe er hoppet ind i 2023 iklædt Nørgaard Paa Strøgets verdenskendte striber.
Hvad klæder bedre et dansk designikon end et andet dansk designikon? Kay Bojesens Abe har fået påmalet den ikoniske Nørgaard paa Strøget #101 T-shirt i denne særlige udgave.
To af de mest ikoniske pejlemærker i dansk designhistorie er gået sammen for at hylde de smilende linjer og glade striber, de hver især har bidraget med til dansk design.
Kay Bojesen Aben fås nu, i samarbejde med Nørgaard Paa Strøget, iført #101 T-shirten i hvid med sorte striber, som er den mest kendte farvekombination.