SPAR OP TIL 25% PÅ MANGE POPULÆRE BRANDS*

Andre købte også

Din kurv

Tøm kurven
0%
Levering:39,00 kr.
Totalpris:0,00 kr.
Betal nemt og sikkert med:
ForsideMøblerOpbevaringReoler & skænke

Reoler & skænke

Er du udfordret på opbevaringsplads derhjemme? Med reoler og skænke får du masser af plads til opbevaring af både bøger, porcelæn og alt derimellem. Møblerne fås i flere størrelser og materialer, så du kan finde lige netop den løsning, der passer bedst ind i dit hjem.

På denne side har vi samlet vores udvalg af reoler og skænke fra flere kendte, danske designbrands som Mistral, Andersen og Skovby. Der er derfor rig mulighed for at finde masser af inspiration til en moderne boligindretning.

357 produkter
  13456...8   Næste

Mistral reol giver optimale betingelser for personlig indretning

Et af de danske designbrands, vi forhandler møbler fra, er Mistral. Med en Mistral reol får du stor frihed til at bygge og designe din helt egen reol fra bunden. Deres koncept går ud på, at du kan tilkøbe og sammensætte de moduler, du ønsker. Du kan derfor forme reolen efter dine behov og løbende lave den om, hvis dine behov ændrer sig, eller hvis der bare skal ske noget nyt i indretningen.

Mistral designer både reoler og skænke i flere former, størrelser og farver. Flere af deres møbler fås i en minimalistisk snehvid eller i klassisk bøgetræ. Du vælger selv, om du ønsker en reol med træben eller metalben, ligesom du også selv vælger greb til skuffer m.m. Sidst men ikke mindst har du mulighed for at tilkøbe hjul, så det bliver nemt at flytte din Mistral reol.

Pryd de kedelige, hvide vægge med en væghængt reol

Det kan være en udfordring at finde på kreative løsninger til, hvad der skal ske med hjemmets mange hvide vægge, når du har hængt de første plakater og malerier op og opdaget, at der stadig er masser af plads at fylde ud. Slå to fluer med ét smæk og vælg en væghængt reol, der både pynter på de kedelige, hvide vægge og samtidig giver dig ekstra opbevaringsplads oppe i højden.

En væghængt reol kan bruges i flere af hjemmets rum:
  • Daglig- og spisestuen: I både daglig- og spisestuen kan den væghængte reol tjene sit formål. Den egner sig perfekt til opbevaring af vinglas, nogle dekorative alkoholflasker, stueplanter, vaser, krukker, ferieminder, indrammede billeder og meget andet. På denne måde får du tilført personlighed ind i rummet.
     
  • Entréen: Har du en stor entré eller hall, er det også muligt at bruge en væghængt reol til opbevaring af halstørklæder, handsker og huer, paraplyer og andet, der kan være svært at finde plads til i klædeskabet.
     
  • Køkkenet: En mindre væghængt reol eller hylde kan i køkkenet bruges som en krydderihylde, te- og kaffehylde, til opbevaring af kogebøger eller bare en hylde til pynt og nips, der giver køkkenet sjæl og karakter. 
     
  • Hjemmekontoret: Ekstra opbevaringsplads er guld værd på kontoret. Sammensæt fx en Mistral reol med et skrivebord, så du kan have arbejdsredskaber og kontorartikler samlet på ét sted.
Vær opmærksom på, at væghængte reoler har en begrænset kapacitet og tåler derfor ikke tung vægt. Du kan læse mere på den enkelte produktbeskrivelse.

Bogkasse som tilbehør til skrivebordet

Udover reoler og skænke finder du her på siden også bogkasser. Fordelen ved en bogkasse fremfor anden type reol, er, at de ofte har en rigtig god dybde. Du får derfor en stor overflade til opbevaringsplads af bøger, kontorartikler eller andre ting. Nogle af de bogkasser, vi forhandler, er bl.a. de kvadratiske bogkasser i minimalistisk stil fra Mistral. Den hvide farve og det simple design gør, at bogkassen passer helt perfekt ind i den nordiske indretning. Som med alle andre moduler fra Mistral får du også her stor frihed til at designe din egen bogkasse. Du kan vælge at tilkøbe låger, så du kan lukke reolen af eller hænge den op, hvis du ønsker det.

Bogkassen kan bruges i flere af hjemmets rum, men særligt i hjemmekontoret eller på teenageværelset giver det god mening at have en reol, der giver god plads til opbevaring af skolesager og bøger. Men den simple løsning kan også bruges i dagligstuen, hvor der kan opbevares skåle, vaser og potteplanter som dekoration.

Få mere opbevaringsplads i hjemmet med en skænk

En god måde at få mere opbevaringsplads på i daglig- og spisestuen er gennem en skænk. På siden her finder du udvalgte skænke fra flere danske design, der giver mulighed for at vælge lige netop den løsning, der passer bedst ind i din stil. Skænke fås både med låger og skuffer, og det er her, du kan opbevare arvestykker, porcelæn, service og andet til dine middagsgæster.

Inden du vælger din skænk, kan du tage stilling til:
  • Materiale: Udvalget af møbler fås både i ubehandlet eller behandlet træ og andre materialer som malet MDF og laminat. Ubehandlet træ giver et rustikt og varmt udseende men er til gengæld ikke særlig holdbart og kræver vedligeholdelse. Derfor er flere af skænkene her på siden i behandlet træ - fx sæbebehandlet, hvilket giver en langt større modstandsdygtighed overfor fugt, pletter og slitage. Du kan også vælge materialer som MDF plader og laminat, der er kendt for en minimal vedligeholdelse og meget stærk holdbarhed.
     
  • Væghængt eller med ben: Du kan vælge en væghængt skænk eller en skænk på ben, der kan variere i højde. Vær opmærksom på, at en væghængt skænk ikke vil kunne tåle så meget vægt som en solid skænk på fire ben.
     
  • Fine detaljer: Når du vælger skænk, fås mange af dem med fine detaljer som grebsfrie låger og skuffer med fine udskæringer, der giver hvert enkelt møbel sin egen, unikke stil. Ofte er det den lille detalje, der gør hele forskellen.

Gå gerne på opdagelse i vores udvalg af skænke fra populære UMAGE, hvor du får en høj kvalitet i et klassisk nordisk design. 

Bestil online eller kig forbi vores bolighus

Hos Erling Christensen Møbler gør vi en dyd ud af at forhandle møbler i velkendt, dansk design og i en kvalitet, der giver dig holdbare møbler i mange år.

Du kan altid nemt bestille dine møbler online - vi tilbyder altid gratis levering på alle ordrer over 499 kr.. Ellers er du mere end velkommen til at kigge forbi vores 10.000 kvadratmeter store bolighus, der ligger i Hørmested mellem Hjørring og Frederikshavn. Her kan du se vores møbler fysisk og desuden møde vores 40 fageksperter.
 
Min henvendelse drejer sig om (sæt kryds)