2025 Klarborg snemænd Vina & Vesti
Vina er en lille pyntesyg pige, som elsker festlige farver og livlige aktiviteter. Hun nyder fart og spænding, og når hun suser ned ad snebakken med højlydt latter, glemmer hun ofte sit fint pyntede tøj og siger letfærdigt: ”Pyt, det er jo bare sne.”
Vesti er en rolig og venlig lille dreng, som sætter pris på lange skiture i naturen. Af og til søger han også spænding og finder den højeste bakketop, hvor han elegant suser ned mellem smådyr og trætoppe. Han glider gennem sneen med lethed og ynde, hænderne på ryggen, uden besvær.