Op til 40% på alle havemøbler fra FDB Møbler

Andre købte også

Din kurv

Tøm kurven
0%
Levering:49,00 kr.
Totalpris:0,00 kr.
Betal nemt og sikkert med:Betalingskort
Handels- og leveringsbetingelser

Ved handel på Erling Christensen Møbler A/S’ hjemmeside el. i bolighuset accepterer du leverings- og handelsbetingelserne listet nedenfor. Vi anbefaler, at du læser leverings- og handelsbetingelserne igennem, inden du gennemfører en ordre på erling-christensen.dk eller i vores bolighus

Firmaoplysninger

ERLING CHRISTENSEN MØBLER A/S
Hørmestedvej 342
9870 Sindal
CVR: DK75082517
Mail: kundeservice@ecmh.dk
Telefon: +45 98 93 61 55
Fax: +45 98 93 69 55
Etableringsår: 1984

Betaling

Ved handel hos Erling Christensen Møbler A/S har du mulighed for at betale med betalingskort, bankoverførsel eller ved betaling i butikken.

Betalingskort:

Vi tager imod de mest gængse betalingskort:
.
  • VISA/Dankort
  • VISA
  • VISA Electron
  • MasterCard
  • JCB
  • Maestro
  • American Express


Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Bankoverførsel

Af sikkerhedsmæssige årsager har vi valgt ikke at oplyse vores bankinformationer her på hjemmesiden, men hvis du som kunde er interresseret i at betale via bankoverførsel, kan du blot kontakte os telefonisk. Betalingen skal være registeret i vores bank, inden varerne udleveres. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.  

Finansiering

Hos Erling Christensen Møbler tilbyder vi finansiering igennem Viabill og Anyday men kun ved køb på webshoppen. Vælger du at handle vha. finansiering med Anyday eller Viabill gør vi opmærksom på at vi hæver beløbet med det samme ordren modtages og at din afdragsordning starter øjeblikkeligt. Du kan læse mere om de forskellige finansieringsmuligheder lige her.

Mobilepay 

Du kan bruge Mobilepay som betaling på webshoppen.

Levering

Vi anvender forskellige fragtselskaber til levering af din vare, heriblandt GLS, eksterne fragtmænd samt egne biler alt efter hvilken fragtmetode, som er optimal under hensyntagen til det købte produkt.

Mulige leveringsformer

  • GLS Pakkeshop (GRATIS v. køb over 499 kr.)
  • Levering m. fragtmand el. egen bil til første dør i stueplan (GRATIS v. køb over 499 kr.)
  • Levering m. indbæring til stueplan (+500 kr.)
  • Levering m indbæring til etage m. elevator (+600 kr.)
  • Levering m. indbæring til etage u. elevator (+1.000 kr.)

Levering med fragtmand el. egne biler

Ved større varer som f.eks. møbler, senge, hvidevarer og lignende vil din ordre typisk blive leveret med enten ekstern fragtmand eller vores egne biler. Hvorvidt din ordre leveres med ekstern fragtmand eller vores egne biler, afhænger af leveringsadressen, varetypen mm. Beslutningen herom vil være op til Erling Christensen Møbler. Både ved brug af ekstern fragtmand eller egne biler vil din ordre blive leveret til første dør i stueplan eller til overdækket terrasse, garage, carport el. lignende.

ExpressLevering med fragtmand

Ved større varer som f.eks. møbler, senge, hvidevarer og lignende har du mulighed for at tilkøbe ExpressLevering. Vælges dette vil din ordre blive leveret med fragtmand indenfor 3 hverdage efter bestilling, såfremt alle varer på ordren er på lager. Vælges dette leveres ordren til kantsten og det er en forudsætning at du er at træffe på adressen når leveringen finder sted. Hvis ordren må sættes bedes du notere dette i kommentarfeltet ved bestilling. Gebyret for denne leveringsmetode er 500 kr. 

Levering med indbæring

Ønsker du levering med indbæring findes der tre mulige leveringstyper baseret på om varen skal indbæres i stueplan, til en etage m. elevator eller til en etage u. elevator. Såfremt du bor i stueplan vil leveringsgebyret for levering m. indbæring være 500 kr. Skal varen leveres på en etage som er tilgængelig via elevator vil gebyret være 600 kr. og såfremt varen skal leveres på en etage som ikke er tilgængelig via elevator vil leveringsgebyret være på 1.000 kr. 

Når du har valgt at få dine varer leveret med indbæring leverer vi dine varer på det sted på adressen som du har bestemt, under forudsætning af at der er fri passage. Inden levering finder sted, bedes du sikre at der er uhindret adgang til det sted i dit hjem hvor varerne skal placeres. Du bør altså sikre dig at varerne kan passere trappeopgange, døråbninger, elevatorer, entré og lignende.

Dernæst skal du sikre dig at det er lovligt og muligt for transportøren at parkere indenfor en afstand af 30 meter fra adressen.  
Hvis det på tidspunktet for levering konkluderes at varerne af pladsmæssige eller parkeringsrelaterede årsager ikke kan leveres og varerne derfor skal tages retur, tilbageholder vi leveringsgebyret og du vil samtidig blive opkrævet leveringsgebyr for en evt. ny levering. 

Af arbejdsmiljømæssige hensyn kan tungevarer på over 70 kg. kun leveres hvor det er muligt at benytte tekniske hjælpemidler og ellers kun til første forhindring. Det er desværre ikke muligt for os at skille varer ad ved levering. 

Vi gør opmærksom på at vores chauffører af lovgivningsmæssige hensyn ikke må tage deres sko af under levering. Vi opfordrer derfor til at afdække gulvet inden chaufførerne ankommer på adressen.

Hvis du har valgt "Levering m. fragtmand el. egen bil" og vi vurderer at det er muligt at levere varerne med GLS til den pakkeshop som er nærmest dig vil vi kontakte dig om en evt. aftale herom. Dette gælder dog ikke hvis du har valgt levering med indbæring. 

Begrænsninger

Vi tilbyder udelukkende gratis fragt i Danmark v. køb over 499 kr., også til ikke-brofaste øer. Vi leverer dog ikke gratis til Grønland og Færøerne. Prisen for levering udenfor gratis-området, altså eksempelvis til Tyskland, Grønland, Færøerne, Norge, Sverige eller et andet land, regnes fra sag til sag da prisen varierer. 

Leveringstid

Leveringstiden for lagervarer som sendes med GLS er 2-5 hverdage. Større møbler som leveres med egne biler eller ekstern fragtmand har en leveringstid på op til 3 uger, du vil blive kontaktet med den nøjagtige leveringstid. For varer som vi ikke har på lager, er leveringstiden op til 14 uger, du vil blive kontakt for den nøjagtige leveringstid. 

For yderligere information om leveringsmuligheder henvises til siden ”Levering”. Du er naturligvis altid velkommen til at skrive til kundeservice@ecmh.dk eller ringe på 98936155 hvis du har spørgsmål til leveringstid.

Erling Christensen Møbler A/S bærer ansvaret for produkterne indtil disse er leveret hos køber. 

Information vedr. begrænset adgang til leveringssted

1. Levering under særlige adgangsforhold
Hvis adgang til leveringsstedet er begrænset som følge af forhold uden vores kontrol – herunder, men ikke begrænset til, sne, is, dårlige vejforhold, vejarbejde, ufremkommelig indkørsel, parkerede køretøjer, manglende rydning eller andre hindringer – forbeholder vi os retten til at ændre, udskyde eller annullere leveringen.


2. Vores rettigheder ved hindret adgang
Ved begrænset eller hindret adgang gælder følgende:
  • Vi kan ophøre med levering på et tidligere, tilgængeligt punkt, hvis sikkerhed eller fremkommelighed ikke er til stede ved den planlagte leveringsadresse.
  • Vi kan udskyde leveringen til næste mulige leveringsdag, uden at dette betragtes som misligholdelse af aftalen.
  • Vi kan opkræve et ekstra leveringsgebyr, hvis der kræves ekstra tid, materiel eller medarbejdere til at gennemføre leveringen.
  • Vi kan afvise levering, hvis forholdene vurderes som usikre for vores personale eller materiel.
  • Eventuel genlevering som følge af manglende adgang til leveringsstedet sker for købers regning.
     
3. Kundens ansvar
Kunden er ansvarlig for, at adgangsveje og leveringsområdet er tilstrækkeligt ryddet, sikret og tilgængeligt ved leveringstidspunktet.
Dette omfatter bl.a.:
  • Rydning for sne og is
  • Sikring mod glat føre
  • Fri passage gennem vejarbejdszoner eller midlertidige spærringer
  • At eventuelle porte, indkørsler og arbejdsområder er tilgængelige og ryddet

Hvis kunden ikke kan sikre adgangsforholdene, gælder vores rettigheder som beskrevet i punkt 2.


4. Ansvarsfraskrivelse
Vi kan ikke holdes ansvarlige for forsinkelser, ekstra omkostninger eller manglende levering som følge af forhold, der ligger uden for vores kontrol. Dette gælder også forhold, der påvirker driften indirekte, såsom vejrforhold, offentlige afspærringer eller uforudset vejarbejde.


Fortrydelsesret - køb i webshop

1. Fortrydelsesfristen
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.erling-christensen.dk. Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Hvis din ordre består af flere varer, der leveres af flere omgange, gælder fristen fra den dag, du:
.
  • Har modtaget din vare
  • Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  • Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse herom. Fortryder du et køb, skal varen(e) returneres med en stand der fremstår som ny, så varen(e) kan sælges videre til en anden kunde. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

For at udnytte din fortrydelsesret skal du oprette en returnering via vores returformular inden for 14 dage. Når du har oprettet din returnering, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur til os.


Du betaler selv for returnering af varen.


2. Hvordan opretter jeg en returnering?

For at returnere en vare skal du oprette en retursag via vores formular.

Når du har oprettet en retursag, skal du afvente en tilbagemelding fra os. Vi gennemgår din henvendelse for at sikre, at returneringen overholder vores retningslinjer. Hvis alt er godkendt, kan du købe en returlabel her. Herefter kan du sende pakken retur til os. Det er 
vigtigt, at du opretter din retursag inden for fortrydelsesfristen på 14 dage.

Husk at vedlægge den medfølgende seddel til returnering, hvorpå du har skrevet dit ordrenummer.


3. Hvor skal pakken sendes til?

Hvis du fortryder købet, skal varen returneres med omdeling til følgende adresse:

Erling Christensen Møbler A/S
Hørmestedvej 342, 9870 Sindal

Vi anbefaler at købe din returlabel her. (Gælder kun for varer under 20 kg)


Bemærk! Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller sendt pr. efterkrav. Det vil sige pakker returneret til pakkeshops vil blive sendt tilbage til afsender. Afsender betaler for omkostningerne ved tilbagesendelse af pakker leveret til pakkeshop.

Du kan også fortryde købet ved at aflevere den personligt på ovenstående adresse.


Vi gør opmærksom på, at visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Større varer som f.eks. møbler, senge, hvidevarer og lignende. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højest at være 3.000 kr. Kontakt vores kundeservice på kundeservice@ecmh.dk for nærmere information.


Krav til emballage ved returnering

Varer skal returneres forsvarligt emballeret. Vi anbefaler, at du bruger den originale emballage, hvis det er muligt. Sørg for, at varen er pakket, så den ikke tager skade under transporten. Du bærer selv risikoen for pakken, indtil vi har modtaget den.
 

4. Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
.
  • Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,
  • Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt,
  • Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,
  • Levering af alkoholholdige drikkevarer, hvor prisen blev fastsat ved købsaftalens indgåelse og levering først kan finde sted efter 30 dage, og hvor den faktiske værdi afhænger af markedskonjunkturer, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på,
  • Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om.
  • Outlet-varer, dvs. udstillingsvarer, demovarer og restpartier, købes som beset uden garanti og reklamationsret. Disse regler gælder uanset om varen er købt i bolighuset eller på erling-christensen.dk.

Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.


5. Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Desuden skal varen også være i original emballage når det sendes retur. Opfyldes dette krav ikke vil fortrydelsesretten bortfalde. 


6. Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse. Beløbet vil under alle omstændigheder være tilbagebetalt senest 14 hverdage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Vi gør opmærksom på at der ved betaling med VISA og Mastercard kan gå op til 14 hverdage før tilbagebetalingen bliver synlig på din konto grundet administration hos netop VISA og Mastercard.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Vi gør opmærksom på at fortrydelsesretten kun er gældende for fjernsalg, dvs. for køb foretaget via vores hjemmeside; erling-christensen.dk eller pr. telefon. Det betyder at køb foretaget i vores fysiske butik ikke er omfattet af denne fortrydelsesret. Har du købt en vare en vores fysiske butik og ønsker du at returnere varen, kan dette godt lade sig gøre men du vil ikke modtage en tilbagebetaling af købsbeløbet. I stedet vil du modtage et tilgodebevis på købsbeløbet. 


7. Gebyr for pakker der ikke hentes hos pakkeshop

Hvis du ikke afhenter din pakke, og den sendes retur til os fra pakkeshop/leveringsfirma, skal du betale for returneringen. Udgifterne for returnering varierer efter varegruppe, men koster minimum 49,95 kr. i porto og gebyr. Vi fratrækker dette fra beløbet inden vi udbetaler dit tilgodehavende for købet.

Fortrydelsesret - køb i bolighus

Når du handler i vores bolighus har du som udgangspunkt ingen fortrydelsesret. Ved fremvisning af købsdokumentation såsom kvittering bytter vi gerne varen inden 14 dage efter købsdatoen. Vi bytter enten til en anden vare efter dit ønske eller til et tilgodebevis. Hvis du vælger at få den købte vare byttet til en anden vare og en den anden vare er dyrere end den oprindelige vil du skulle betale differencen. Såfremt du vælger at bytte varen til en billigere vare vil du få udstedt et tilgodebevis på det tilgodehavende beløb. Tilgodebevis og gavekort kan anvendes frit i hele bolighuset. 

Leasing af møbler, senge og boligtilbehør

Hos Erling Christensen Møbler tilbyder vi også at du kan lease/leje dine nye møbler for en periode. Leasingydelsen fastsættes fra sag til sag. Levering af leasede varer er i udgangspunktet ikke gratis. Leveringsomkostningerne beregnes fra sag til sag. 

Køb af gavekort

Gavekortets beløb kan bruges på en gang samt deles op. Du kan både bruge gavekortet på webshoppen og i bolighuset. Hvis du ønsker at benytte gavekortet i butikken skal du huske at medbringe gavekortet i fysisk form. Når du køber et gavekort på webshoppen får du tilsendt en PDF pr. e-mail. Her kan du vælge at udskrive gavekortet eller sende det videre digitalt. Du modtager gavekortet sammen med din ordrebekræftelse. Du indtaster selv gavekortets beløbstørrelse - Mindstebeløbet er 100 kr. Gavekortet er gyldigt i 2 år fra købsdatoen.

Reklamation 

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb.
Når du handler på erling-christensen.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger
 

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du bedes altid pakke varen ud for at tjekke om den er i orden straks efter modtagelse. Er der en reklamation skal du reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er varen sendt med GLS bedes du kontakte os hurtigst muligt angående transportskader, og gerne inden for 3 dage efter modtagelsen. 

Varen sendes til:

Erling Christensen Møbler A/S
Hørmestedvej 342
9870 Sindal

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt.
Du kan læse mere om hvordan du opretter en reklamation hos os lige her: Reklamation - Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage.

Fortrydelses- og reklamationsret ved køb af Outlet-varer

Outlet-varer, dvs. udstillingsvarer, demovarer og restpartier, købes som beset uden garanti og reklamationsret. Outlet-varer kan ej heller returneres. Disse regler gælder uanset om varen er købt i bolighuset eller på erling-christensen.dk.

Prisbegreber

Hos Erling Christensen Møbler og på erling-christensen.dk finder du varer mærket med forskellige prisbegreber såsom Spotpris, Outlet og Fast Lav Pris. Varer mærket med "Spotpris" er varer hvor vi typisk har købt et stort antal til lager som gør at vi kan sælge dem til en ekstraordinært billig pris. Disse priser gælder så længe lager haves. Varer mærket med "Outlet" er udstillingsmodeller og/eller demovarer som sælges ud fra vores bolighus. Priserne på disse varer gælder indtil varerne er solgt. Varer mærket med EC pris er varer som er en fast del af vores sortiment - og hvor vi ønsker at tilbyde vores skarpeste aktuelle salgspris på produktet. Prisen kan ændre sig over tid og kan ikke kombineres med andre rabatter.

PriceRunner Købsgarantien

Som medlem på PriceRunner sikres dit køb op til 50.000 kroner, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb. Købsgarantien er gratis for dig som forbruger og gælder for alle køb, når du handler hos os.

Selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og er kommet ind til vores hjemmeside via dem, kan dit køb stadig blive omfattet af Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er at registrere dig inden for 60 minutter efter dit køb. At blive medlem er gratis og tager mindre end tre minutter.  Registrer dig for at få PriceRunner Købsgaranti

Med PriceRunner Købsgaranti får du erstatning i tilfælde af defekt vare, hvis levering af varen udebliver, hvis en vare mangler ved levering eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet. For at Købsgarantien skal gælde, er det nødvendigt at bestillingen er adresseret til dig som privatperson.

Du får kun erstatning for den direkte økonomiske skade, du har lidt, anskaffelsesomkostninger og fragtudgifter. PriceRunner Købsgaranti omfatter altså ikke erstatning for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter.

For de endelige betingelser og oversigt over kategorier, der ikke er dækket af garantien, besøg PriceRunner.

Hver måned hjælper PriceRunner over en million danskere med at finde den laveste pris på populære produkter. PriceRunner har eksisteret siden 2000 og har siden starten været gratis og uafhængig. Bemærk, at det er Pricerunner og ikke Erling-christensen.dk der er ansvarlige for denne garanti.

Forbehold for pris- og tastefejl

Der tages altid forbehold for prisfejl og tastefejl. Dette forbehold giver erling-christensen.dk ret til at ophæve et køb hvis prisen på de(n) købt(e) vare(r) viser sig at være forkert eller hvis informationerne på de(t) købte produkt(er) viser sig at være forkerte. 

Klageadgang 

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kundeservice@ecmh.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - https://ec.europa.eu/odr
 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
ERLING CHRISTENSEN MØBLER A/S
Hørmestedvej 342
9870 Sindal
E-mail: kundeservice@ecmh.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
_______________________________

Bestilt den:
_______________________________

Modtaget den:
_______________________________

Ordrenummer / Fakturanummer:
_______________________________

Forbrugerens navn:
_______________________________

Forbrugerens adresse:
_______________________________

Forbrugerens underskrift:
_______________________________

Dato: _________________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Oplys gerne ordrenr.: _________________ 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 03.07.2026. 

Min henvendelse drejer sig om (sæt kryds)