Vestfrost vinkøleskab - model FZ 369 W
Vinkøleskab fra Vestfrost. Et multizone-skab med 2 temperaturzoner, disse zoner er ikke opdelt, hvilket betyder at temperaturerne blandes i midten og skaber en 3 zone.
Varmelegemet i skabet sørger for den perfekte temperatur uanset omgivelsestemperaturen og skulle der opstå en fejl i kølesystemet, så vil den unikke "FrostVagt" funktion holde skabet fri for frost.
Temperaturreguleringen går fra 5 til 22 ˚C og der medfølger 1 stk. hyldetermometer.
Vinkøleskabet er udstyret med en glasdør, som er tonet med et UV-filter for at beskytte vinen mod lys og det aktive kulfilter renser luften. Dertil består skabet af 1 præsentationshylde i ubehandlet eg, 5 stk. hylder i ubehandlet egetræ samt en formstøbt bundhylde.
Vinkøleskabet kan rumme op til 197 flasker vin og har højrehængt dør.
For at opbevare vinen optimalt, er det vigtigt at holde vinen på en konstant temperatur uden for mange markante udsving. Den optimale opbevaringstemperatur er et sted mellem 12 og 14 grader, og gerne i mørke. Lav temperatur giver en langsom udvikling, og høj temperatur giver en hurtig udvikling. Desuden er det vigtigt, at vin opbevares liggende, da korkproppen helst skal være i kontakt med vin for at holde sig lufttæt.
HUSK: Alle vinkøleskabe skal være i vater, og kan med fordel tilsluttes en aktiv jordforbindelse.
3 års garanti.