Lad de smukke farver finde vej til dit hjem
Eva-ophænget er fremstillet i blankglaseret porcelæn med farvet decal, måler 7,5 cm i højden og er inspireret af Bjørn Wiinblads originale figurunivers, hvor brede hoveder med blomsterdekorationer og kegleformede kroppe udgør grundelementerne. Ansigtets mandelformede øjne og spidse næse følger Wiinblads oprindelige streg, mens kjolemønsteret er en nyfortolkning af hans klassiske illustrationer. De overvejende røde nuancer og de detaljerede dekorationer tilfører ophænget et livligt og poetisk udtryk, som hurtigt skaber glæde og stemning i ethvert rum.