Royal Copenhagen brudgaranti Brudgarantien medfører, at du kan modtage en ny, tilsvarende vare uden beregning ved samtidig indlevering af garantibevis vedhæftet original købskvittering og indlevering af skårene fra den itu-gået eller skårede vare. Brudgarantien løber i 24 måneder fra købsdatoen og omfatter alene 1. sortering. Garantien omfatter ikke forsætlige brud eller brud opstået som følge af grov uagtsomhed. Garantien kan alene anvendes én gang pr. vare, ligesom garantien kun kan anvendes et antal gange svarende til det antal varer, der er købt, dvs. er der eksempelvis købt 12 tallerkener fra de ovennævnte serier, kan der alene ombyttes 12 tallerkener på samme garantibevis. Brudgarantien gælder ikke for varer, som på tidspunktet for udnyttelsen af garantien er udgået af Royal Copenhagens produktion eller som vi ikke længere forhandler. Måtte varen således være udgået, udleveres i stedet en lignende – men ikke identisk – vare. Der er alene tale om en ombytning, og der gives derfor ikke penge retur. Leveringstid ved ombytning kan forekomme. Brudgarantien gælder kun for privatpersoners køb og kan kun anvendes af privatpersoner. Erhvervsdrivendes køb og brug er således ikke omfattet af brudgarantien, og brudgarantien kan ikke anvendes af erhvervsdrivende. Ombytning ved brud eller skår kan ske hos en hvilken som helst forhandler, der som Erling Christensen Møbler, er tilknyttet brudgarantiordningen. Er varen købt på vores webshop, erling-christensen.dk, gælder din kvittering ligeledes som garantibevis sammen med medsendte brudgaranti. Skulle skaden ske, skal du gemme dine skår, kontakte os og sende skårene til os, samt en kopi af din kvittering, hvorefter vi behandler ind reklamation og du vil derefter modtage en ny tilsvarende vare uden beregning. Du kan som sagt benytte din brudgaranti hos alle forhandlere, som er tilknyttet brudgarantiordningen. |