Stilet bruseforhæng fra Ferm Living
De traditionelle plastforhæng, der klæber til kroppen under brusebadet, hører fortiden til. Chambray Shower Curtains fra Ferm Living er fremstillet i GOTS-certificeret økologisk bomuldschambray og har en vandafvisende belægning på bagsiden, som effektivt forhindrer, at forhænget klæber til kroppen. Det lette tekstil tilfører badeværelset et elegant udtryk, mens det klassiske og enkle design skaber et stilrent visuelt element – både i bruseområdet og ved vasken.
Info: Vandafvisende bagside. Har huller til ophæng med ringe i rustfrit stål. Kan krympe op til 10% efter vask