Smuk kugle 2025 fra Kähler
Kähler ærer julens nostalgi og traditioner og inviterer med det klassiske og samtidig moderne stel Hammershøi Christmas ind i et stemningsfuldt univers præget af fred og magi. Også årets julekugle, Hammershøi Christmas 2025, er formgivet som en hyldest til den autentiske og traditionsrige jul.
Julekuglen har en diameter på 6 cm og er smukt dekoreret med en cedergren med lærkekogler, udsmykket med raffinerede detaljer i form af en skive appelsin bundet med blåt bånd, en yndefuld svamp samt to håndlavede honningkager udformet som henholdsvis en snemand og en julesweater. Disse elementer tilfører ornamentet en ægte og nostalgisk julestemning. Kuglen bærer desuden årstallet 2025 som en markering af sin særlige plads i samlingen.
Julekuglen leveres med en dekorativ grøn snor, som gør det enkelt og stilfuldt at hænge den op.