Bliv i sommerhumør med det flotte solsikke krus fra Kähler Hammershøi Summer
Du kan næsten mærke solens stråler og den lune sommervind, når du dækker op til kaffe og lidt lækkert på terrassen, altanen eller i sommerhuset.
På kruset er solsikken foreviget på forskellige måder, så man fornemmer den bevægelse, den gennemgår i løbet af dagen: Den åbne blomst står mod solen fra morgenstunden og bevæger sig i løbet af dagen, så den hele tiden fanger så meget sol som muligt. Sidst på dagen drejer solsikken mod vest, og i løbet af natten drejer den mod øst og venter igen tålmodigt på solens første stråler.
Seriens diskrete riller giver kruset et elegant og klassisk udtryk, der tilføjes et element af hygge og sommerstemning i kraft af illustrationerne.