Kähler Urbania lyshus Tivoli
Tivolis hovedindgang blev indviet i 1890 og bygget af arkitekterne Richardt Bergmann og Emil Blichfeldt. Bache og Bendix Becker står bag Urbania, der er en serie af små fajance-huse, der er beregnet som en lukket fyrfadsstage. De keramiske lyshuse afspejler en moderne fortolkning af byrummet gennem et elegant og eksklusivt udtryk og er klassisk keramik i et smukt og nordisk design.
Lyshusene er præget af stramme silhuetter, der skaber plads til kreativitet i designet af hvert enkelt vindue, der alle er udskåret i hånden, og forener Kählers unikke kulturarv med moderne kvalitetskeramik. Tivoli lyshus måler 18 cm i sin højde og er perfekt i vindueskarmen.