Skøn Mini abe med personlighed
Kay Bojesen Aben er en klassiker og en kær ven, der flytter med os gennem hele livet – lige fra børneværelset til at blive et elsket designikon i egen bolig. Den første Abe så dagens lys i 1951 og bliver produceret på samme måde den dag i dag.
Træets skønhed og variation er omdrejningspunktet for Reworked Abe mini. Den er sammensat af en skøn blanding af forskellige træsorter, fx teak, valnød, eg, ask og ahorn – alt sammen overskuds- og resttræ, der ellers ville være gået til spilde. Det giver Reworked Aben en ekstra ansvarlig dimension, så den ikke kun peger tilbage i tiden, men også frem.
Abens udtryk og ”personlighed” udvikles over tid. Med tiden vil lysets og luftens påvirkning ændre eventuelle farvenuancer i teaken til en mere ensartet, gyldenbrun varm tone.