Søpapegøje fra Kay Bojensen i ny størrelse
Fejr 70 år med smil. Med sit karakteristiske farverige næb og venlige udtryk er søpapegøjen en fugl, der vækker begejstring ved første øjekast. Dens uimodståelige charme gør det let at forstå, hvorfor Kay Bojesen i 1954 fandt inspiration i denne fascinerende fugl fra de nordlige egne til at skabe den ikoniske og elskede træfigur. I anledning af 70-årsjubilæet lanceres en eksklusiv jubilæumsudgave, der kun vil være tilgængelig i 2024, samt en ny ministørrelse, der er endnu mere charmerende. Den lille søpapegøje måler 13,5 cm og er fremstillet af FSC®-certificeret bøgetræ, omhyggeligt bemalet for at sikre, at fuglens krop, næb og øjne får det autentiske, venlige udtryk, som er karakteristisk for designet. Teatermaler Svend Rasmussen stod bag den originale farvelægning, og hans enkle og minimalistiske stil komplementerer Kay Bojesens legende og fantasifulde univers perfekt. Uanset størrelse appellerer søpapegøjen til både børn og voksne og udgør en oplagt gaveidé til dåb, fødselsdag, studentergave, jubilæum eller bryllup. En klassiker, der følger én gennem livet – fra børneværelset til at blive et elsket designikon i hjemmet.