Tidløst design og høj komfort
Alius spisebordsstolen fra PBJ er skabt til dig, der ønsker en stol, hvor komfort og æstetik går hånd i hånd. Stolen har et fuldpolstret sæde og ryg, som kan vælges i hele 37 forskellige tekstiler, så du let kan tilpasse den til din personlige stil og indretning.
Stolens ryglæn er smukt fineret på bagsiden, hvilket understreger det håndværksmæssige udtryk og gør den elegant fra alle vinkler. Alius fås i seks forskellige træsorter og overfladebehandlinger – fra klassisk eg til varm valnød – hvilket giver dig stor fleksibilitet til at skabe det perfekte match til dit spisebord.
Med en siddehøjde på 46 cm og en siddedybde på 42 cm er stolen designet til at give optimal siddekomfort, uanset om det er til hverdag eller lange middage med gæster.