Elegant Sinus pendel fra Piet Hein
Sinuskurven er valgt som inspirationskilde, idet den repræsenterer en matematisk harmonisk form, samtidig med at den er ideel i lysteknisk henseende. Lampens kurvede udformning medvirker til, at lyset koncentreres optimalt på det område, der ønskes belyst, mens lyset i retning mod øjet og det omgivende rum fremstår blændfrit og særdeles æstetisk.
Sinus er fremstillet i matteret, hvidt opalglas. Lampen sikrer optimale lysforhold, samtidig med at skærmen fremstår som en svævende, skulpturel form i rummet.