Elegant fad med lille kant
Med sin enkle elegance og det skarpe, rektangulære formsprog fremstår dette Hvid Riflet-fad på 36 cm som en ideel løsning til tapas eller andre mindre serveringer. Brug fadet sammen med andre stel for, at skabe en mere personlig borddækning. Det ubemalede porcelæn prydes af stellets karakteristiske rifler, der fremhæver dets tidløse design. Hvid Riflet er udviklet ud fra grundformen på Musselmalet Riflet og repræsenterer et minimalistisk, ubemalet og evigt klassisk stel. Den rene, hvide overflade fremhæver porcelænets håndlavede elegance, hvor de ikoniske rifler træder tydeligt frem. Hver steldel i Hvid Riflet fremstår smuk både alene og i kombination med et eller flere af Royal Copenhagens håndmalede stel.