Smuk sukkerskål i Prinsesse
Denne Prinsesse sukkerskål med låg på 20 cl er håndmalet med stellets raffinerede blonde, som smukt indrammer både skålens kant og lågets afslutning. De enkle hanke bidrager til en harmonisk symmetri i skålens form, mens låget er dekoreret med et diskret sneglehusmotiv. Skålen er velegnet til opbevaring af sukker, men kan ligeledes anvendes til små serveringer eller som en elegant skål til konfekt.
Den feminine blonde og de blå fiskeskælsdekorationer vidner om en tydelig forbindelse til de musselmalede stel, samtidig med at Prinsesse-stellet fremstår med sit eget karakteristiske udtryk. Stellets delikate og klassiske design kan ubesværet kombineres med andre stel fra Royal Copenhagen og skabe personlige samt harmoniske opdækninger.