Lav lysestage med håndmalede striber
Med naturen som inspirationskilde har Meyer Lavigne skabt to vaser for Kähler med det legende og underfundige udtryk, der er designduoens signatur – deraf navnet Signature. Serien suppleres nu med en ny lysestage, der er skabt i forlængelse af vasernes poesi, formsprog og motiver. Stentøjsstagen har et blødt og organisk udtryk med en smuk symmetri, som man ser det på blomster og blade. Indersiden af den lave stage er dekoreret med håndmalede striber i en støvet grøn nuance, mens lyset placeres i midten og fuldender designet. Stagen passer til et almindeligt kronelys.