Besøg Nordjyllands største bolighus

Andre købte også

Din kurv

Tøm kurven
0%
Levering:39,00 kr.
Totalpris:0,00 kr.
Betal nemt og sikkert med:Betalingskort
ForsideTæpper, gulve & klinkerTæpperLøse tæpper

Løse tæpper

Løse tæpper er gode til at bidrage til et varmt og hyggeligt miljø i hjemmet, men det er vigtigt at vælge den rigtige form og naturligvis den farve, som matcher din indretning bedst. Løse tæpper giver en stor fleksibilitet, fordi du kan flytte dem rundt, som du har lyst, og så kan de bruges i alle hjemmets rum.


232 produkter
Forrige   245   Næste

Forskellige slags løse tæpper – gå på opdagelse i vores store udvalg

Afpassede tæpper, løse tæpper, også sommetider bare kaldet gulvtæpper – kært barn har mange navne.

Løse tæpper er ofte det, folk refererer til, når de siger ”gulvtæppe” eller bare ”tæppe”. De kan fås i forskellige størrelser og er en vigtig del af indretningen af dit hjem. Et løst gulvtæppe under sofabordet kan være lige det, der mangler for at fuldende stuens udtryk. Det samme gælder under spisebordet eller i gangen. Og et tæppe ved siden af sengen kan føles som en rar oase for fødderne på det ellers kolde gulv. Er man lidt vovet, kan man sågar lægge et løst tæppe på badeværelset som alternativ eller supplement til bademåtten. Kort sagt kan et gulvtæppe gøre sig godt de fleste steder i hjemmet.

Her på siden finder du et stort udvalg af moderne løse tæpper i kategorierne runde tæpper, ægte tæpper, fladvævede tæpper, håndvævede tæpper, kelimtæpper, moderne tæpper og wiltontæpper. Gå på opdagelse og se, om der er noget, du ikke kan undvære!

Moderne løse tæpper til alle rum

Løse tæpper er smarte til indretning af din bolig, fordi de mange muligheder gør, at du kan tilpasse dem i ét væk, til lige det udtryk du gerne vil have. Du kan købe tæpper i pangfarver, der gør væsen af sig og giver et meget levende udtryk, eller tæpper i neutrale farver som sort eller grå, der giver et mere underspillet og minimalistisk udtryk. Tæpper med sirlige, farverige mønstre eller tæpper med simple mønstre. Store løse tæpper til under sofabordet eller spisebordet eller små løse tæpper til gangen eller ved siden af sengen. Tæpper med eller uden frynser. Ægte håndvævede tæpper med flotte unikke mønstre eller måske et rundt tæppe til at bløde rummet lidt op og bryde med de mange firkantede former. Mulighederne er mange, så du kan være sikker på at kunne finde et tæppe, der falder i din smag. 

Løse tæpper kan også med fordel bruges udendørs til at pifte terrassen op eller gøre din altan lidt hyggeligere. I så fald bør du dog sikre, at tæppet er lavet af syntetisk fiber som polypropylen, polyester eller nylon (også kendt som polyamid), da det er mere slidstærkt og fugtafvisende end tæpper af naturlige materialer og holder bedre til alskens vind og vejr. Disse kan både bruges inden- og udendørs. Du bør dog opbevare dem indenfor om vinteren, da frost kan beskadige dem.

Løse gulvtæppers mange fordele

Udover at være pæne at se på har gulvtæpper også et væld af andre fordele. Deres overflade er blødere og holder bedre på varmen end et fladt gulv. Derfor føles løse gulvtæpper rarere at gå på, både i strømpesokker og især barfodet. Det kan således være rigtig behageligt at have et tæppe i soveværelset, til når man træder ud af sengen, så man mindsker den bratte overgang fra varm dyne til koldt gulv om vinteren. For at opnå maksimal komfort og blød fornemmelse kan du evt. overveje et lammeskind.

Udover at holde på varmen holder tæpper også på lyden. De fungerer lydisolerende og hjælper på akustikken. Bor du i hus med flere etager, kan du bruge tæpper til at gøre det mindre lydt imellem dem. Og har du større rum, hvor lyden runger, kan tæpper også være en god løsning til at lægge en dæmper på støjen.

På gulvarealer med meget trafik, som f.eks. i gangen, eller hvor du opholder dig ofte, f.eks. ved sofabordet eller spisebordet, er gulvtæpper også velegnede til at forhindre slid og ridser i gulvet.

Små, mellem eller store løse tæpper – hvilken størrelse skal mit løse tæppe have?

Når du skal vurdere, hvilken størrelse dit løse gulvtæppe skal have, kan du selvfølgelig vælge bare at tage det på øjemål og mavefornemmelse. Og som regel vil du sikkert også ende med et tilfredsstillende resultat. Men det kan nu alligevel være smart at måle op, hvor meget gulvtæppe du skal bruge, der hvor du planlægger at placere tæppet. Skal det f.eks. ligge under sofabordet eller under hele sofagruppen? Eller skal det beskytte gulvet under spisebordet? Så skal du måske bruge lidt ekstra gulvtæppe, så stolene ikke slider på gulvet, når de trækkes ud. 

En god tommelfingerregel er at tage udgangspunkt i spisebordets størrelse og så lægge en halv til en hel meter til i alle retninger. Men det bedste resultat får du ved at måle op, hvor langt stolene kommer ud, når de trækkes ud, og så lægge lidt til for at finde tæppets størrelse. På den måde sikrer du, at du og din familie eller gæster altid komfortabelt kan sætte jer til bords uden at behøve at bekymre jer om at være påpasselige, når I trækker stolen ud.
 

Løse gulvtæpper i naturligt eller syntetisk materiale

Løse gulvtæpper kan overordnet set inddeles i to kategorier, når det kommer til materialesammensætning: naturlige materialer og syntetiske materialer eller kunstfibre, som de også kaldes. Førstnævnte er materialer som fx uld eller bomuld. De er som regel blødere og mere behagelige at gå på. Til gengæld er de lidt mindre slidstærke og kan også ofte holde til lidt mindre, når det kommer til rengøring. 

De syntetiske materialer som polypropylen, nylon og polyester er lettere at rengøre og kan holde til mere, både hvad angår slid, snavs, spild og rengøringsmidler. De har dog ofte mindre elasticitet og en dårligere genrejsningsevne end naturlige materialer som uld. Det betyder bl.a., at der lettere kommer trykmærker i tæppet, hvis du har tunge møbler stående på det, som kan være svære at fjerne igen. Nylon har dog højere elasticitet end andre syntetiske tæppematerialer og er derfor et udmærket kompromis mellem naturmaterialernes gode genrejsningsevne og de syntetiske materialers holdbarhed og slidstyrke.

Du bør således overveje, hvor tæppet skal ligge, og hvilke behov det skal opfylde, når du vælger, om det skal være af naturlige eller syntetiske materialer. Er det primært for komfortens skyld, vil naturlige materialer som regel være mere behagelige at gå på. Er det derimod blot for at beskytte gulvet f.eks., er et slidstærkt tæppe af syntetiske materialer velegnet.

Stort udvalg af løse tæpper hos Erling Christensen Møbler

Hos Erling Christensen Møbler har vi flere dedikerede tæppeeksperter, der kan besvare alle dine indgående spørgsmål om tæpper. Alt, du behøver at gøre, er at kontakte vores kundeservice på telefon: +45 98 93 61 55 eller mail: kundeservice@ecmh.dk. Så vil de guide dig på rette vej. 

Tæppekvalitet er bogstavelig talt til at tage og føle på, så du kan med fordel komme forbi vores bolighus i Sindal og mærke efter, om det er nylon, lammeskind eller noget helt tredje, der er det rette for dig og dit hjem.

Min henvendelse drejer sig om (sæt kryds)